Et dødsbo kan have en speciel duft

Vi må være ærlige og sige, at et dødsbo ikke altid er afstedkommet af en forsigtig død så at sige.

I mange tilfælde er det blot en stille bolig, hvor den sidste logerende tog et smut på hospital med henblik på at komme hjem igen – hvilket så ikke skete.

Eller man ender på hospice og ved, hvad klokken er slået, fordi man er klar over, at der er en lille chance for, at man kommer hjem igen.

Så er der også dem, som der sover stille ind i deres hjem, men desværre er det ikke altid tilfældet: Man kan jo have fået et anfald eller være kommet til skade, så det ligner en mindre krigszone sådan et hjem.

Desuden ser man også, at der måske har været indbrud, hvor det har udviklet sig til, at beboeren er afgået ved døden ved et uheld eller via overlagt mord.

Og desværre har man også dem, som der dør i deres bolig, men hvor de får lov at ligge alt for længe, indtil man opdager dem i tilstødende lejligheder via – netop – duften.

Det er ikke altid en rar dunst i sådan et dødsbo

I de bedste tilfælde er man bekendt med, at en person er død sådan et sted, så man hurtigt kan fjerne afdøde, så der ikke er andet duft tilbage end det, som man kender fra hjemmet generelt, og det kan så efterlade nogle minder af forskellige indtryk.

Men i andre tilfælde, som vi har beskrevet, kan afdøde have ligget der så længe, at personen er gået i opløsning, og der er tale om et fælt sted, der virkelig skal gøres rent – og det kan også være tilfældet med et drabssted.

Så kan det tage lidt tid, før man kan komme til at ryde det, og duften kan hænge ved i lang tid.