Kender du forskellen på en bogholder og en revisor?

Kender du forskellen på en bogholder og en revisor?

De fleste nystartede virksomheder har brug for hjælp til regnskab og bogføring. Som nybagt iværksætter, skal du også tage stilling til om din virksomhed skal bruge revisor. Der er ganske konkrete regler for, hvornår en virksomhed skal bruge en revisor. De fleste virksomheder er ikke forpligtet til at bruge en revisor. Og det er slet ikke svært at finde ud af, om du skal bruge revisor eller ej.

Det gør du med hjælp af 4-8-12 reglen. Din virksomhed er revisionspligtig når den har:

  • Over 4 millioner kroner i årsbalancen
  • Over 8 millioner kroner i omsætning
  • Over 12 fuldtidsansatte

Kan du sige ja til to ud af 3 af de ovennævnte punkter, så er en bogholder ikke nok. Så skal du hyre en revisor. Og så er det naturligvis også en god ide at du kender forskellen mellem bogholder og revisor.

Her kan du få gode tips og informationer om emner indenfor virksomhed og b2b.

Hvad laver en bogholder?

En bogholder har normalt en kontor- eller økonomiuddannelse. Det kan være regnskabsmedarbejder eller -assistent. Bogholderens opgave er at sørge for orden i virksomhedens økonomi. Dette omfatter bl.a. afstemning af alle konti, regnskab og momsafregning samt bogføring af alle bilæg. Men der er ingen krav om en formel uddannelse. Alle med kendskab til virksomhedsøkonomi kan i princippet arbejde som bogholdere.

Det er en anden sag med en revisor.

Og en revisor?

En revisor skal have en relevant uddannelse samt autorisation. Revisoren skal ikke lave regnskab og føre bog, men kontrollere regnskabet. Revisoren er sådan set bogholderens kontrollør.

Selv om din virksomhed ikke er underlagt revisionspligt, kan der være gode grunde for at bruge en revisor. Fx når du ønsker et lån fra banken, så vil banken gerne være sikker på at regnskabet er korrekt og risikoen for at du bliver udtaget til kontrol hos skat er også mindre.