Tips til brunch i København

22 september 2022
Astrid Pedersen

editorial

Er du således på udkig efter en lækker brunch i København, kan du finde hvad du søger på portalen https://brunchkøbenhavn.dk/.

Brunch er, med andre ord, rykket ud af hotellernes restauranter og ind i danskernes hjerter, og er nu at finde i alle større danske byer.

Igennem de seneste to årtier har brunch været at finde i top ti over danskernes foretrukne måltider. Især familier nyder at bruge et par timer af lørdagen eller søndagen over en hyggelig brunch, eventuelt serveret fra buffet på en af byens bedste caféer.

I denne artikel kan du læse mere om hvad de forskellige caféer og restauranter i vores skønne hovedstad har at tilbyde når det kommer til brunch og morgenmad.

Brunch – en genre i udvikling

Da brunch-konceptet første gang så dagens lys i Danmark, var det i form af buffet-arrangementer som lagde sig op ad hotellernes morgenmads buffet’er. Som regel vil man ved en brund-buffet kunne vælge imellem forskellige lune retter, der relaterer sig til engelsk eller amerikansk morgenmad – for eksempel røræg og spejlæg, bacon, pølser, toast, baked beans, stegte tomater, pandekager og vafler.

brunch København

Disse retter er typisk flankeret af diverse brød – rugbrød, franskbrød, rundstykker, tebirkes og lignende – samt tilbehør så som smør, syltetøj, pålæg og forskellige oste. Med tiden er andre retter kommet til, eksempelvis lune frikadeller og kyllingevinger samt laks. Og den ægte brunch-buffet vil altid tilbyde et stort udvalg af kaffe, te, juice og lignende drikkevarer.

Inden for de seneste år er den traditionelle brunch buffet dog blevet fortrængt af mere bekvemme varianter. De fast definerede brunch-platter har opnået stor popularitet, især fordi de kan fås i forskellige varianter, som blandt andet tilgodeser veganere og vegetarer. Og det sidste skud på brunch-stammen, den såkaldte ”vælg selv”-brunch, kombinerer faktisk det bedste fra begge verdener.

Sammensæt selv din brunch-tallerken

Mange restauranter har taget ”vælg selv”-konceptet til sig – og det med god grund. Når gæsterne selv vælger deres brunch-anretninger ud fra et menukort, giver det langt større frihed når det handler om måltidets sammensætning. Restauranten slipper samtidig for at skulle sætte plads af til en buffet – og så er serveringen en del mere hygiejnisk, når den foregår ved bordet.

Den helt store fordel ved en ”vælg selv”-brunch (og hovedårsagen til at denne model er så populær) er, at gæsten helt selv kan sammensætte sin platte. Det betyder at både veganeren, vegetaren og allergikeren kan få brunch – og at ingen behøver at gå sultne fra bordet!

Flere Nyheder